Kontaktteorien

I 1994 udviklede den amerikanske psykolog Gordon W. Allports kontaktteorien. Teoriens væsentligste påstand er, at jo mindre kontakt en majoritetsgruppe har med en etnisk minoritetsgruppe, jo mere forstærkes fordommene og intolerancen i forhold til gruppen, fordi fantasien får frit spil, og man ofte kun har sine informationer om de andre fra medierne.
Ønsker man at mindske fordommene skal man forene de 2 grupper igennem kontakt. Vage former for kontakt kan dog forstærke fordommene. Fordommene bliver først formindsket når gruppernes møder er regelmæssige og forpligtende. Her kan grupperne oprette venskaber og samtaler på tværs. Menneskerne skal være fra samme sociale gruppe for at have størst succes med at fjerne fordomme.
Grupper af mennesker skal altså have kontakt for at man kan lykkes med at løse og mindske fordomme. 
En begrænsning der er afgørende for kontaktteorien, er at den kontakt der etableres, bliver etableret under helt bestemte betingelser. Det vil sige social lighed, fælles mål og et sted hvor fordomme og diskrimination ikke finder sted. Dog er alle betingelserne sjælendt opfyldt, hvilket er et problem. Hvis den kontakt man har med en minoritetsgruppe, meget negativ, kan man risikerer let at skabe negative holdninger samt bekræftigelse i de fordomme som der i forvejen var om gruppen.

The Robber's cave

The Robber's cave

Felteksperiment foretaget af Muzafer Sherif i 1954

Eksperimentet The Robber’s Cave (røverhule-eksperimentet) blev gennemført i 1954 af psykolog Muzafer Sherif.

Eksperimentet var et felteksperiment, der havde til formål at undersøge den menneskelige parathed til konflikt mellem sociale grupper. Sherif antog, at fjendtlig konflikt i mellem grupper er et udtryk for en naturlig og menneskelig tilbøjelighed, der nødvendiggøres af helt elementære menneskelige eksistensvilkår.

For at undersøge dette planlagde Sherif et feltstudie. Han ville undersøge om det var muligt at skabe en konflikt mellem to sociale grupper ved at lade dem konkurrere om eftertragtede præmier. Han ville også undersøge om det var muligt at reducere denne konflikt igen ved at give grupperne en opgave de kun kunne løse ved hjælp af samarbejde på tværs af grupperne. 

Robbers Cave gik ud på at placere 2 grupper af hvide, middeklasses 11-årige drenge, 11 i hver, i hver deres hytte i Robber’s Cave park, Oklahoma, Amerika. Drengene kendte ikke hinanden, og i starten af eksperimentet var de heller ikke bekendt med den anden gruppes eksistens. Først i fase 2 blev de to grupper præsenteret for hinanden. 

Sherif’s mål var at starte en konflikt mellem grupperne, for derefter at forsøge at reducere konflikten. Eksperimentet blev delt ind i følgende tre faser: 

Fase 1: Etablering af indgruppementalitet. 

Fase 2: Etablering af konflikt. 

Fase 3: Konfliktløsning

Sherifs Klassiske Eksperiment, Fase 1

Fase 1: Etablering af indgruppementalitet

De to drengegrupper gennemgik i den første uge, nogle aktiviteter som var udformet til
at danne særegne normer og sociale hierarkier, inden for de respektive grupper -
med andre ord skulle de danne det der hedder indgruppementalitet.

En indgruppe bliver karakteriseret som værende en række individer, der sympatisere med hinanden og sammen skaber et fællesskab, der skaber en fælles oplevelse af at være et “os” blandt gruppens medlemmer.

De aktiviteter som begge drengegrupper tog del i, var blandt andet vandreture, skattejagt, badning, fælles madlavning, mm. Ingen af grupperne var bekendt med, at der også var en anden gruppe drenge til stede i området. Da ugen var ved at rinde ud, kunne Sherif og hans kollegaer noterer sig, at der var opstået en stærk indgruppementalitet mellem drengene i de 2 grupper.

Begge grupper havde udviklet forskellige kulturdefinerende normer. Den ene gruppe - The Rattlers, identificerede sig med at være seje og hårde, fx så bandede drengene meget, de hudafskrabninger og skader blev taget med ro.

The Eagles - den anden gruppe, identificerede sig med en norm af at nøgenbade sammen den nærliggende sø.


Sherif og hans kollegaer kunne konstatere igennem sociometriske målinger, at de to drengegrupper havde udviklet sociale hierarkier med en klar leder på toppen.

Sherifs Robbers cave, Fase: 2

Fase 2:

Videre fra fase 1 til 2 er vi gået til selve konflikten. Det er her, at de får og stifter bekendtskab med, at de ikke er den eneste gruppe på øen. Eagle og Rattler som de to drengegrupper hed, var præsenteret for den store turnering de skulle igennem, hvoraf 10 af disciplinerne var sportsdiscipliner. De skI denne situation skaber det nogle kontroverser mellem dem. De konkurrerede om det spektakulære trofæ og ikke mindst lommeknive og medaljer til gruppens medlemmer. Allerede i det indledende viste begge grupper former for fjendtlighed både i deres handlinger og deres verbale ændrede sig kraftigt.

Deres fjendtlighed kom til udtryk på den måde at deres udvikling verbalt blev tilsvinende, men også gennem deres korporlige slagsmål, hvor observatørerne blev nødt til at gribe ind før det udviklede sig yderligere.

Det der egentlig skete var at de systematiske målinger, at begge grupper viste tydelige tegn på etnocentrisme.

Fase 3: Konfliktløsning

Fase 3: Konfliktløsning  

Efter fase 2 af Robbers-cave eksperimentet var der ophobet sig store spændinger mellem de 2 grupper, og derfor prøvede sherif nogle forskellige opgaver hvor de 2 grupper blev blandet sådan at de var nød til at arbejde sammen på tværs af de originale grupper de blev placeret i. Den mest effektive metode var opgaver der krævede at drengene blev nød til at samarbejde, den ene af opgaverne var f.eks. at lastbilen der hentede forsyninger til til lejren var brudt sammen og drengene så skulle arbejde sammen for at få den her lastbil til at virke igen, dette var med til at mindske de spændinger der havde været mellem de 2 grupper og at fjendtligheden ophørte og drengene begyndte at finde venner fra den anden gruppe. Da eksperimentet sluttede ville alle drengene godt hjem i samme bus.

Faglige begreber

Konformitet – herunder positive og negative sanktioner:

-        Overensstemmelse mellem opfattelser. I socialpsykologien betegnelsen for ”skjult” gruppepres, der får det enkelte medlem til at tilpasse sig gruppens normer og holdninger. Herunder positiv eller negativ påvirkning.

Gruppetænkning:

-    Gruppetænkning er en fælles beslutning resulteret af det pres, der hviler på gruppens medlemmer. Gruppetækning opstår, fordi nogle gruppemedlemmer har en kraftig magtposition i gruppen. Herved kan få gruppemedlemmer komme til at tvivle på deres egne meninger. Men for ikke at komme i konflikt med gruppen vælger man ikke at ytre sin mening.

Indgruppementalitet:

-        Indregruppementalitet er karakteriseret ved, at individerne i en given gruppe indgår eller indretter sig ind efter en række normer. Herved skaber gruppemedlemmerne indbyrdes sympati mellem hinanden. Dette skaber en fælles oplevelse af at være ”os”.

Gruppepolarisering:

-        Forenklet syn indenfor en snæver gruppe med lav grad af tilskyndelse til at give eller opsøge modspil udefra. Herved forenklet og radikaliseret syn på synspunkter.

Etnocentrisme:

-        Tendens til at anvende normer og værdier fra egen kultur som grundlag for at kunne bedømme og forstå andres kultur. Etnocentrisme kan opfattes positivt som et middel til at styrke fællesskabsfølelse eller gruppesolidaritet, men anvendes oftest i kritisk betydning.

Overvurderingsfænomenet:

-        Overvurderingfænomenet går ud på at man favoriserer sin egen gruppe på et både følelsesmæssigt, holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt plan.

Dehumanisering:

-       Dette begreb kan sættes i sammenhæng med 2. Verdenskrig, hvor nazisterne gjorde jøderne dehumaniseret. Dette gjorde det lettere for nazisterne at gasse jøderne, da de ikke så dem som mennesker men dyr. Ved dehumanisering forstås, at man ikke ser mennesket som et selvstændigt individ men som f.eks. et dyr.